Dengang for mange … nå ja, et par år siden, da jeg fik den tossede idé at skrive en bog, anede jeg intet om at skrive, andet end den større skriftlig opgave på HF. Men efter lidt tussen rundt på nettet, fik jeg øjnene op for at flere forfattere fandt ind til deres karakters stemme ved at lytte til musik.
Hovedpersonen Emilie, så jeg som en tøvende og uerfaren pige. Det var hun nødt til at være, for at gøre det realistisk at hun handler som hun gør gennem alle bøgerne. Hun mistede sin far da hun var 9 år. Tabet var hårdt for hendes mor, og Emilie gik ind i rollen som den nemme pige, og afholdt sig fra at gøre oprør som teenager. Derfor har hun ingen ballast da kaldet (og hormoner) rammer hende.
De to sange som hjalp mig med at møde den side af Emilie var Panamas Børn af natten, og Mads Langer med Elephant.
Sophie fra Mamma Mia! – Den smukke Amanda Seyfried, med hendes store uskyldige øjne, og det honningkyssede hår, blev efterhånden Emilies ansigt, og der kom flere sange til som virkelig hjalp med at slå hendes lidt sarte, men alligevel modige væsen fast.
Det første jeg tænkte på som Emilies “love interest”, var den her gut med et kæmpe Jonas Brothers garn (vi snakker Camp Rock Jonas Brothers.). Navnet ville bare ikke slippe som bogen skred frem, så gutten kom bare til at hedde Jonas (det kan jo ændres til sidst! Yah right, til sidst var han bare Jonas!). Men han er jo en flot fyr og rager vel over 1.92 op i luften, med (obviously) et pjusket brunt garn, og store brune øjne. Der findes kun én fyr der opfyldte de kriterier, well minus de brune øjne anyway, men Jonas ER Jared Padalecki som han ser ud i sæson 2 af Supernatural. Selvom han er en biperson, så nævner jeg ham, fordi han er vigtig for Emilie og hendes udvikling gennem bogen. Sange som Sundays version af Stones Wild Horses, der bliver spillet til Buffy the Vampire Slayer sæson 3’s finaleafsnit The Prom (Oh yeah. I’m such a nerd! Men Buffy og Angles ulykkelige kærlighed er episk!) og Ingen anden drøm med Helmig og Linnet, gav dybden til den fortvivlede, umulige kærlighed som de går igennem.
Marie. Jeg er vild med Marie. Emilies bedste og eneste veninde, gennemført sort Goth. Det er endnu ikke lykkes mig at sætte et ansigt på hende, men hendes tøjstil og personlighed var rimelig på plads allerede den dag hun satte sig ved siden af Emilie i klassen og skrev MARIE med tusch den første skoledag. Hun har ikke som så en playliste, men der er en sang som jeg har brugt hver gang det bliver lidt hedt i bogen, og et sted hvor den virkelig har fået stemningen til at koge over af erotik er på klubben The Bat, hvor Marie opdager noget skræmmende og forførende. Hvis man læser scenen og tilsætter Cry Little Sister sunget af Gerard McMann fra Soundtrack til The Lost Boys, så bliver det smokin hot!
Der er jo ikke mindst et par vølver eller tre som også skulle havde hver deres stemme. Hos den sprutlende livsglade færing Gudrun, med det flammende røde hår, var det især Dúleman med Celtic Women der prægede mig. Den skrappe men omsorgsfulde nordmand Marta, talte gennem Clannads Caislean Oir. Og sidst men ikke mindst Siri, vølvernes ældste, der med sit lune glimt i øjet er en stærk (og meget tålmodig) leder. Hendes sang er The Voice med Celtic Women.
The Mystic Dream visualisere Emilies første møde med Skogsbäck. En lille hytte ved en sø, hvor fjeldene rejser sig i baggrunden (ja præsis! Ligesom på coveret af Heksens kald!). The Mummer’s Dance er der hvor Emilie endelig lærer at åbne sit sind for naturen.
De sidste to karakterer vil jeg ikke komme nærmere ind på. Deres identitet er hem’lig nemlig! I deres sande form, er vampyren og varulven beskrevet i bloggen: Ej, er vampyrer og varulve ikke bare så meget last decade?
Det var uhyggeligt at dykke ned i hver deres indre! Jeg måtte næsten blive dem og tage Varulvens vilde men sørgelige sind til mig, og derefter acceptere en del af mig var vampyrens sygelige sarkastiske humor, der intet har til overs for os mennesker. For at komme i kontakt med de herre, fik de naturligvis hver en playliste.
Den samlede oversigt over Ulfhedin-sagaens playliste på YouTube:
Vampyren – sexet, mørk og farlig.
Varulven – rå og melankolsk.
Emilie – resten af hendes playliste. Begynder med Bad Moon Rising naturligvis.
Witch – En liste over vølvernes sange.
The Love – Ja. En samsurium af alle de sange der giver hjertekvababbelse og hiksen efter toiletpapir. Nå ja, for Emilie og mig i hvert fald.
Slutteligt skal jeg nævne at de musiknumre der er kommet på playlisterne, er tilfældig udvalgt efter bedst egnet kvalitet og visuelle formål. Jeg ejer ingen rettigheder, og er heller ikke sponsoreret af hverken kunstnerne eller de som uploader videoerne.
