Retrospekt

Unsplash / Pixabay

Der er nu gået omtrentlig 1 år siden Heksens kald blev udgivet.

I kølvandet på udgivelsen fulgte en masse PR. og reklame for bogen, og mig selv som forfatter, som jeg ikke var forberedt på. Blogindlæg for eksempel, opslag på diverse sociale medier, som skulle vedligeholdes. Og ikke mindst skulle jeg ud og møde læserne til bogsigneringer. 
Jeg var ikke forberedt på det. Det var overhovedet ikke med i mine overvejelser, dengang jeg besluttede, at jeg ville skrive en historie. Da jeg skrev kontrakt med Candied Crime, tænkte jeg nok at der måtte lidt hjemmeside til, men de to mennesker som ville læse min bog, kunne jeg nok overkomme. Jeg tog fejl. Der kom lidt flere end to og viste interesse. Og jeg blev hårdt testet. For det er svært at stå frem med sit hjerteblod til dom for anmelderene, at skulle gå ind i en boghandel og vente på om nogen dukker op for at købe éns bogbaby. Det slider på den introverte person som jeg jo er.
Og nu skal jeg så til det igen.
Jeg trak mig lidt i baggrunden fordi stress-faktoren blev for høj. Det kræver ressourcer at være på hele tiden, og nu skal jeg til at stikke næsen frem på ny. Jeg spekulerer på, om jeg er bedre rustet denne gang, til at håndtere belastningen, eller om jeg skal det hele igennem igen.
Til november, skal jeg stå i en af standene på Bogforum 2016. Jeg er ret sikker på, at jeg vil få det skidt haha. Åh gud, jeg håber der kommer en Linse Kessler, eller anden kendis, som jeg kan trøste mig med tager hele opmærksomheden fra alle andre. For jeg skal signere den nye bog “Varulvens forbandelse” derinde. Tænk nu hvis jeg sidder, ved bordet, og der ikke kommer et øje???
Jeg ved jo godt, at det ikke passer … min mor kommer, men hun tæller jo ikke, ikke i virkeligheden. Ikke med mindre jeg kan lokke hende til at gå en runde og komme igen, se ud som om det er en helt ny bog der skal signeres, lade som om hun er virkelig interesseret i at få mine vittige guldkorn fra teksten (som hun vist allerede har hørt 20-30 gange), og måske kan jeg få hende til lige at give den en omgang selfie. Det gider hun sikkert nok, de første 3 gange. Hvor længe mon jeg kan trække den ud?

Jo vist, det bliver en fest. Jeg forsøger at sadle op igen. Ny bog, lidt erfaring i baggagen, ignorerer at det er den svære toer. Det skal nok gå, den er jo s**** god! Jeps, jeg er klar …. Jeg skal bare lige ringe til min mor!

Facebook Comments
Facebooktwittergoogle_pluspinterestyoutubeinstagram

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.