Nu skal det hele ikke gå op i fyre med store tænder. I ulfhedinverset er der mange andre mytiske væsener som fylder (næsten) lige så meget som gebis-drengene. Jætterne for eksempel. Begrebet er fra nordisk mytologi og dækker løseligt over kaoskræfterne, den vilde natur som menneskerne ingen kontrol havde over.
Da jeg satte mig i skriftestolen, dengang i sommeren 2013, og begyndte at skrive Heksens kald, havde jeg slet ingen idé om hvor omfattende Ulfhedinverset ville blive. Jeg vidste kun at jeg ville holde mig til fakta hele vejen igennem.
Jeg udviklet et motto: Hold kæft! Det her kunne virkelig godt ske! Alt hvad der skulle med i bøgerne skulle udelukkende være baseret på virkeligheden.
I første omgang handlede rough cut bare om en heks der fik kolossale kosmiske kræfter, men da jeg dykkede ned i historiebøgerne om hekse, kunne jeg ikke komme udenom vores skandinaviske rødder – vølven. Her må jeg fremhæve en bog der virkelig sendte mig på sporet og gav mig baggrundstof for videre reseach: Annette Høst – Jorden synger. Jeg dykkede videre ned i begrebet vætter og jætter, og fandt efterhånden vej bagom hvad jeg vil tolke som asatroens betvingen af en forgangen frugtbarhedskult. Jeg ville helt tilbage, til der hvor det bare var sådan kosmos var skruet sammen.
Et eksempel på denne hostile takeover er de mange historier om Thor, du ved: Thors fisketur, Thors brudefærd, hvor han altid kæmper mod de fæle jætter fra Udgård. Disse legender forklarede den virkelighed som datidens folk søgte en forklaring på – Udgård, landet udenfor den dyrkede jord, den vilde natur. At Thor bekæmper jætter betyder i sin enkelthed, at han holdt den vilde natur i skak, sørgede for vejret artede sig og gav gode afgrøder.
Det er klart at for en ny tro skal kunne vippe den forrige af pinden, må man først gøre deres gudebilleder til skræklige uhyrer – Zeus fordrev titanerne. Gud holder Djævlen i skak, som bære uhyggelig lighedstegn med den keltiske – Cernnunos. Jeg skal ikke komme ind på flere, for Mark beskriver det ret udførlig for Emilie i Heksens kald, så tilbage på sporet igen igen.
Altså, jætterne havde også en noget mere neutral rolle før Asatro. De var bare et faktum man ikke kunne overvinde – tog og gav som det passede dem. Et konkret eksempel er frostjætterne. Hver vinter så man isen tage landet og dække den med sin kolde ånde. Den sultede folk ihjel, og den kunne dræbe en mand der blev fanget udenfor i en snestorm. Det var bare sådan, “en naturlig forklaring”.
Er du lidt skeløjet nu? Det var jeg i hvert fald dengang, så jeg måtte forsimple begrebet for ikke at fortabe mig helt i forklaringer og miste læseren i min historie. Så jeg lånte fra det de fleste kender og kan forholde sig til – lægevidenskabens spæde vugge. Den har sjovt nok også rod i førkristen tro. Vildt ik? Det er derfor jeg blev hooked jo!
I den moderne heksetro/wicca eksistere der de fire elementer – Luft, ild, vand og jord. De fire elementer stammer tilbage fra den gamle skole om De Materia Medica og læren om de fire temperamenter, men hvad har det så med jætter at gøre tænker du? Jo, faktisk så er der i nordisk mytologi, 3 størrelser som repræsentere hver deres element. Kare/Kari/Kåre som styrer vinden, Loke er ilden og Ægir hersker over havet. Det der er interessant er at de alle tre er jætter, også kaldet turser. Her tog jeg mig så forfatterens frihed, og dømte: same, same. I Ulfhedinverset er de primære kaoskræfter derfor repræsenteret ved de fire elementer. Disse er naturfænomener, som vi den dag i dag har absolut nul kontrol over! Det kan kun være jætter!
Øh, har vi ikke lige glemt nogen? Hvad med det fjerde element, jord?
Ja, det var godt set. Du er en skarpsindig læser og du har helt ret – jeg har bare ikke et svar som jeg 100% kan henvise til i nogen kilder her. Men som forfatter behøver jeg heldigvis ikke heeeeelt at holde mig til fakta, og her er det så, min kære snedig og krævende læser, at jeg må tilstå: Jeg har strejfet lidt udenfor stien. Det er kun for at simplificere det som vi lige før blev skeløjet over, at jeg har været lidt kreativ. Jeg snød og lavede en tråd fra de fire elementer til nordisk mytologi og især jætterne – for der er ingen jord-jætte! Men (tag en dyb indånding og hold tungen lige i munden – vi dykker lige igen.) der findes en asynje/kvindlig ase ved navn Fjørgyn, som betyder jord. Det interessante ved hende er, at hun slet ingen asynje er, men derimod en jætte. Hun bor blot i Asgård og derfor bliver hun anset for at være asynje, måske fordi de var lidt glade for dem selv de Aser. Eller måske har man “asefiseret” hende som symbol på den vilde natur – jætten, som bonden efterhånden pløjede. Get it? Pløje som i pløje … nå ja, jeg tror du har fanget den, og det forklarer hvorfor det skal være en kvinde … som skal pløjes. Undskyld, det var total upassende! Kom nu videre!
Anyway, det var i hvert fald godt nok til mig – den sidste jætte(inde) var på plads. Luft, ild, vand og jord.
I første bog møder vi kun den ene af jætterne – Vindfyren. Men de som har læst Heksens kald, ved at han også fylder så rigeligt. Nu håber jeg blot at du har fået lidt indsigt hvorfor han selv synes han er all that, for det har han vel i grunden lidt ret i. Jeg elsker ham og kan ikke lade være med at grine af de smarte bemærkninger han fyrer af.
Jeg vil gerne til slut takke alle dem som har forfattet de hjemmesider som jeg linker til, de som har lagt deres sjæl og lidenskab i deres sites. Uden dem er vores verden fattig. Disse links er kun ment som en appetitvækker til at søge mere viden om emnerne, jeg beklager at det ikke er lykkes at finde alle på dansk, men der findes bøger om emnerne så man må op af stolen hvis der er noget som har fanget interessen. Jeg garantere ikke for teksternes ægthed og har ingen tilknytning til kilderne.
