Belinda i Starjammer

Info: Da de fire teams beslutter at lede efter Van der Maas, fordi han har taget Kviste til fange, bliver de ført til Holbæk, hvor den nye klub Starjammer har opening night. Det besluttes at Belinda er den som skal rekognoscere området, for der er ingen af de mørke som kender til hende…

‘Du er forsigtig, lov mig det, okay?’ Andreas så bekymret ned på Belinda, efter hun havde delt planen med ham i deres fælles bevidsthed.

‘Det skal jeg nok.’ Det slog hende atter hvor meget han betød for hende, og på så kort tid. Det her med at dele tanker var for vildt.

‘Jeg venter lige her. Du skal bare kalde så står jeg ved dig.’

‘‘Andy.’’ Hun standsede ham. ‘‘Jeg ved det. Der er ikke nogen anden måde.’’

‘‘Du må få styr over dine nerver.’’ Han så ud over kanten af taget og ned ad gaden. ‘‘Dit hjerte banker alt for hurtigt.’’

Hun tog dybe indåndinger og nikkede. Hun var klar. Andreas trak hende op i sine arme og sprang ned fra bygning. En rygsæk kom dumpende ned bagefter.

‘‘Tag din trøje af,’’ lød det oppefra. Jonas stak hovedet ud over kanten. ‘‘Du stinker af hund.’’

Belinda vristede sig ud af Andreas’ arme. Hun kunne se og føle hvor modvillig han var. Hun var ikke selv hooked på idéen, men Aiden havde vist hende hvor værdifuld de begge var for at denne mission skulle lykkes. De måtte redde Jonas’ ven.

‘‘Nå, så er det nu.’’ Hun trak en alt for stor blazer om skuldrene og begav sig usikkert mod klubben.

‘‘Belinda!’’ kaldte Andreas efter hende. ‘‘Jeg eh … jeg elsker dig.’’

Hun stivnede. Hun vidste det godt. Han havde sendt hende vibes der pegede i den retning ret hurtigt. Og det mest sindssyge var at hun også følte det selv.

‘‘Jeg elsker også dig.’’ Hun smilede, da hans ansigt flækkede i det mest nuttede grin.

Det var ikke svært at finde klubben. Den lange kødrand af rumvæsener og forskellige udgaver af Luke og Leia, førte direkte op til en stor hvid port, der skulle forestille en skydedør til et rumskib, ligesom på billedet fra nettet.

Det ville tage en evighed at komme ind!

Belinda stillede sig i køen bag en lille gruppe af halvfulde og højtrøstede unge fyre. Hun pustede ud og smurte en fake facade på.

‘‘Hey, har I set Sofie, mand?’’ Hun skubbede til fyren, som stod nærmest.

‘‘Aner ikke hvem hun er,’’ svarede han uden at vende sig om.

‘‘Seriøst! Sort hår, ret lækker. Hun er ikke til at tage fejl af,’’ råbte hun så alle kunne høre det.

Ordet lækker vakte deres opmærksomhed, og de vendte sig mod hende. Der var noget ved Belinda der bare skreg damsel in destress, hun vidste det selv, og hun vidste at det var ganske handy, når hun skulle have gennemtrumfet noget, for eksempel som her. Hvordan skulle hun ellers komme ind på en klub uden penge?

‘‘Hey, hvad så?’’ Fyren hun havde puffet til blev nu meget opmærksom.

‘‘Det er Sofie. Hun er derinde, og hun har mine penge. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.’’ Hun skød underlæben frem og så bedende op på ham.

‘‘No problem, jeg gir’.’’ Han grinede stort.

‘‘Ej virkelig! Du er bare overdrevet sød, mand. Jeg skylder dig bare én.’’ Hun smurte sit allermest indsmigrende smil på og tog ham under armen. ‘‘Jeg hedder Stine.”

‘‘Lukas,’’ svarede han og grinede triumferende til sine måbende nørdevenner.

Endelig blev det deres tur, og da de kom ind i klubben, var det ingen problem at stoppe op med sine nyfundne venner og få et overblik over stedet. De gik i et overstadigt gear i gang med at sammenligne indretningen med alle de film de havde set.

‘‘Se væggen det er total fra Mos Eisley!’’

‘‘Ohr hvad, så tjek lige baren!’’

Belindas øjne fulgte den bebrillede fyrs ophidsede pegefinger over på en stor halvcirkel med en masse knapper og paneler, der lyste i forskellige farver.

‘‘Det er total broen på Enterprise!’’

Over deres hovedet var der store sekskantede glasplader kantet med neonblå lys, som dannede en hvælving. Siddepladserne rundt om dansegulvet var formet i abstrakte puder, og de små borde var rundede matterede plastikplader, oplyst af et svagt gult skær. Stilen var faktisk enkel og minimalistisk. Belinda havde forestillet sig planeter, rumskibe og marsmænd alle vegne, men dette virkede mere realistisk i sin enkelthed.

Nå, det er ikke derfor du er her.

Hun gik med drengene op i baren og mens hun lo af fyrenes jokes og flirtede, havde hun fri udsyn til et køkken og lagerrum. En mand trådte frem i døråbningen ind til barområdet og spejdede ud over gæsterne. Han drejede hovedet og talte over skulderen, hvorefter en anden mand kom til syne i åbningen.

Belinda måtte bide sig i læberne for ikke at snappe efter vejret. Hun så hurtigt væk og lagde leende sin hånd på armene af en af fyrene, for ikke at afsløre sig selv.

Wow! Det måtte være ham, der var Sebastian.

‘‘Jeg bliver nødt til at se om jeg kan finde Sofie.’’ undskyldte hun sig og skyndte sig ud i klubbens dunkle belysning inden fyrene kunne nå at protestere.

 Hun smøg sig diskret ind mellem de udklædte gæster, for at finde et passende sted at starte branden.

‘‘Godaften,’’ lød en stemme bag hende.

‘‘Hør her, for tredje gang, jeg gider ikke danse lige nu!’’ snøvlede hun og vente sig mod manden.

Hun stivnede.

Manden lagde hovedet på skrå, og et par intense grønne øjne gav hende elevatorblikket. Belinda mistede fuldstændig evnen til at fortsætte skuespillet og stod som naglet til jorden. Rædselsslagen.

‘‘Jeg kom nu ikke for at danse.” Han smilede et overdrevent lækkert skævt smil. ‘‘Tillad mig at præsentere mig selv. Jeg hedder Sebastian, det er min klub.”

Hun nikkede til hilsen, ude af stand til at få en lyd ud gennem læberne. 

‘‘Du ser bekendt ud. Var du her også i går?’’

Hun rystede på hovedet.

‘‘Jeg kunne ikke lade være med at bemærke dig.’’ Han trådte et skridt tættere på hende. ‘‘Og du har en meget fascinerende duft.’’

Hendes hjerne forsøgte at overtale hende til at sige noget smart.

Spil dum!

‘‘Tak, tror jeg nok.’’ Var det eneste hun kunne komme frem med.

‘‘Det er yderst interessant, fordi sådan en som dig burde vel egentlig ikke have en duft, vel?’’

‘‘Øh, jeg aner ikke hvad du snakker om. Jeg lånte min mors parfume, en eller anden fra Armani,’’ kvækkede hun. ‘‘Hvad vil du egentlig?’’  

Han så sig omkring.

‘‘Der er også en anden duft.’’ Hans smil blev hårdt. ‘‘Sig mig, har du hund?’’

Fuck! Belinda spildte ikke yderligere tid på at bortforklare. Hun gav Sebastian et knæ i bollerne og satte i løb. Hun nåede ikke langt, før en hånd greb fat i hendes skulder, og hun stod stille på stedet.

‘‘Ved du godt det er ualmindelig dumt at dukke op her?” hvislede han i hendes ører. ‘‘Nu dør jeres lille ven.’’

‘‘Hvad fanden snakker du om?’’ råbte hun så højt hun kunne.

Der var ikke nær så mange der reagerede på hendes stemme, men afledningen var nok til han tøvede.

‘‘Lad være med at spille dum. Du stinker af en af dem. Hvor er de andre hekse?’’

‘‘Jeg ved ikke, hvad du mener. Jeg fulgtes med nogle fyre herind, jeg leder efter min veninde, okay?’’ jamrede hun, mens hun famlede efter sin lighter.

Der! Hurtigt hev hun den frem og fik tændt den. Sebastian opdagede hendes bevægelse og slog lighteren ud af hendes hånd.

For sent, din skurk. Belinda følte gnistens svage varme mod sin tommelfinger og straks skød hendes sejd liv i ilden. I næste øjeblik stod en bølge af flammer over hendes skuldre.

Hun vendte sig om imod ham, med en ildkugle dansende i håndfladen.

‘‘Tag den din fucking morder!’’ snerrede hun.

Sebastian kastede sig bagover for at undvige.

 Der opstod en panisk bissen af gæster i rumkostumer. Belinda benyttede lejligheden til at sende en ny stråle ild over i hjørnet, hvor sofaen øjeblikkeligt fængede.

‘‘Hvor er han?’’ råbte hun.

Sebastian satte sig op med en skraldende latter. Hans ærme havde et stort hul, og armen var forbrændt. Hun kunne se den hele op, mens han rejste sig.

‘‘Hvis du ikke svarer, så griller jeg dig.’’

‘‘Du kan ikke gøre mig en skid, lille tøs.’’

Der lød løbende trin bag hende. Ud fra den mørkes ansigtsudtryk, kunne hun se det var hans folk. Uden at se tilbage, sendte hun en byge af ild rundt om sig. Sebastian udnyttede hendes flyttede fokus til at rykke tættere på. Han var alt for tæt på! Hun holdt truende sin anden hånd frem mod ham. Det her gik ikke så godt.

‘‘Andy!’’ skreg hun så højt som hun kunne.

‘‘Jeg vidste det!’’ grinede han triumferende. ‘‘Du har en hund!’’

‘‘Faktisk så har jeg fire!’’ svarede hun koldt.

 ‘‘Så må vi jo hellere komme igang.’’ Sebastian smilede og blottede hjørnetænderne som voksede ud til to spidse syle.

Belinda nåede kun at se hans opmærksomhed flytte sig. Hun havde ikke registreret at der stod nogen bag hende, før han nikkede til vedkommende. Så blev alt omkring hende tåget da en pulverslukker blev tømt ud over hende og inden hun nåede at reagere, gik hendes flamme og branden i lokalet ud. Hun mærkede en hånd stramme sig om halsen, og hun blev løftet fra jorden.

Belinda gik i panik og kunne slet ikke tænke rationelt. Hun hev og sled for at få luft, mens hun sparkede vildt med sine ben.

‘‘Slip hende!’’ lød det over fra indgangen.

Sebastian blev lang i ansigtet.

‘‘Emilie? Du er i live, hvordan?’’ hviskede han.

Bag Emilie kom en enorm brun varulv til syne. Da den fik øje på den mørke, blottede den tænderne og snerrede rasende.

‘‘Pjuske!’’ Sebastian vågnede op af sin forbavselse og lo overlegent.

Emilie og Jonas trådte ind i klubben, og bag dem kom Martin og Gudrun til syne.

‘‘Sæt hende ned lige nu!’’ gentog Emilie.

Sebastian knipsede med fingrene og gestikulerende at Belindas fangevogter skulle sende hende over til ham. Hun tumlede gispende over i armene på ham.

‘‘Jeg tror jeg holder på hende for nu.’’ Han greb Belinda hals og holdt hende ind foran sig som et brystværn.

Der opstod tumult ude fra køkkenet og en flok af personalet kom løbende ind i klubben, efterfulgt af en stor gul varulv. Henrik! Gudskelov.

‘‘Kom nu! Jeg har fortalt jer om dem. De er ikke en skid!’’ hvæsede Sebastian af sine folk.

Et rasende brøl lød ude fra køkkenet, og den gule ulv nåede lige at slå labberne om et lysebrunt stykke pels der kom flyvende ind gennem døren. 

‘‘Andy, nej!’’ Belinda rakte armene frem og forsøgte at signalere at han skulle forholde sig i ro.

Varulven brølede og vred sig for at komme hen til hende. Hans gyldne øjne skinnede af angst, men da han mødte hende blik standsede han alligevel og peb ængsteligt. ‘

‘Det er okay.” Hun kunne selv høre løgnen i sin stemme, men for nu gjaldt det bare om at holde ham i ro. Hvor var den fandens lighter blevet af?

Facebook Comments