Andreas og Belindas forbindelse

Intro: I Vampyrens pagt møders vølverne og Hallgren-drengene for at etablerer en våbenhvile. De forsøger sig med at bytte makkere, da Emilie og Jonas ikke har lyst til at fortsætte deres forbindelse, og Emilie og Andreas skal forsøge at forbinde sig til. Jonas tager det ikke pænt og stikker af. Emilie og Andreas sætter efter hende, og da de finder ham bliver han så rasende at han gør udfald mod dem. Andreas bliver forskrækket over overfaldet og da han er i ulveham, mister han kontrollen over forvandlingen og angriber Emilie. Hun forsvarer sig og smider ham i elven…

Andreas brød spruttende vandoverfladen.

Fandens! Det var virkelig ufedt, at have våd pels!

Han så sig desorienteret om, og opdagede at han drev med strømmen ned af en elv. Han forsøgte efter bedste evne at tage et par svømmetag, men ulvens anatomi ville ikke tillade ham bevægelserne. Fnysende overgav han sig til hundesvømning og fik padlet sig i land. Han kastede sig op på bredden, og lagde sig gispede efter vejret på siden. Hvordan fanden var han havnet her? Det sidste han huskede …

Han slog øjnene op og rejste sig med et sæt.

Åh fuck. Han har slået hende ihjel!

Han satte i løb tilbage langs elven imod strømmen. Mens han løb forsøgte han at stykke begivenhederne sammen. Han kunne huske at have sat Emilie af. Jonas var dukket op og gjort udfald mod ham. Resten var streget over med stor fed tusch. Ulven havde tydeligvis lukket af for kontakten.

Han nåede hen i nærheden af stedet hvor han havde sat Emilie af og snusede forsigtigt ind. Han kunne lugte sin bror bag træerne, men der kom ingen lugt af blod. Han kom i tanke om at vølverne igen fært udsendte. Gjaldt det også deres blod? Han var nødt til at liste nærmere for at tjekke.

En lyd fik ham til at stivne.

Hold da op. Emilie var vist okay, eller det lød i hvert fald ikke som om var i akut fare. Andreas trak sig baglæns, for ikke at forstyrre dem og satte i løb hjem til ødegården. Han nåede skovkanten der grænsede til deres territorium, og fandt et stykke blottet klippegrund, hvor solen havde bagt hele formiddagen. Han rystede sig og gyste. Pelsen var stadig våd og klæbede sig til huden.

Øv, hvor ulækkert! Om han fattede hvorfor hunde gladeligt kastede sig ud i vandet efter pinde og meget andet.   

Andreas lagde sig på maven så lang han var, og gryntede fornøjet over varmen fra solen, der lige nåede hans ryg og klippestenen, som lunede hans mave. Han havde ikke ligget længe da fornøjelsen blev forstyrret af fodtrin. Han snusede ind, men der kom ingen fært fra vedkommende.

Pis! Der var ikke tid til at stikke af. Han var fanget her på åbne land. Han rejste sig og gjorde sig klar til at kæmpe.

Hun gispede skrækslagent da hun kom ud fra træerne og fik øje på ham. Han kunne se hun prøvede at skrige, men der kom ikke en lyd. I stedet stod hun bare lammet og gloede på ham. Han kom i tanke om at hun var helt ny i faget. Belinda. Ud fra hendes paniske udtryk lignede hun ikke ligefrem en af de hardcore ninjabitches, som hans onkler og Jonas beskrev. Hun så ikke engang ud som om hun havde set en ulfhedin før.

Han lod sine læber falde ned over tænderne og satte sig.

‘‘Du er brun,’’ hviskede hun.

Han så ned af sig selv og gryntede.

Det er jeg sørme også. Du er vel nok skarp, søster lystig.

‘‘Så var det dig måske jeg drømte om. Ikke ham den hotte.’’

Typisk tøser. Selvom de lige har fået skræmt livet af sig, så kunne de stadig sukke efter Jonas.

‘‘Hvem af dem er du så?’’ Hun tog et skridt imod ham.

Ham den hotte med hjernen.

‘‘Please vær sød ikke at være en af de gamle mænd.’’

Andreas forsøgte at le, men det blev til en grotesk grimasse og en gryntede lyd. Belinda veg forskrækket væk fra ham. Hendes øjne var … der var noget ved hendes øjne. Han lagde hovedet på skrå og studerede dem. De var ret pæne. Lyseblå som Emilies men mere, dybe. De fik ham til at tænke på forglemmigej’er, hvilke var virkelig wierd, for han havde aldrig været til det der romantik-hejs. Desuden var hun slet ikke hans type, foruden de indlysende faktum at hun var en liga langt over hans.

‘‘Du er Andreas, ik’?’’

Han nikkede paf. Hvad skete der lige der? Da hun sagde hans navn lød det som sød musik.

‘‘Gudskelov.’’ Hendes holdning ændrede sig. Skuldrene sank en anelse, og hjerterytmen satte tempoet ned. Hun var ikke længere angst, men så stadig ud til at være på vagt. Hendes blik fik endda et nysgerrigt glimt, mens hun studerede ham.

‘‘Det her er jo så langt ude.’’ Belinda rystede på hovedet. ‘‘Trolde, jætter, og hamramme der er varulve. Hvad fanden laver jeg her? Så skal jeg slå jer ihjel, men så skal jeg ikke slå jer ihjel alligevel. Så er der lige pludselig vampyrer involveret.’’ Hun satte sig tungt ned på klippen og trak knæene op til hagen.

Andreas stirrede overrasket på hende. Han var ikke sikker på han selv ville turde sætte sig ned foran et massivt uhyre. Faktisk var han nok pisket af for længst. At løbe ville egentlig gøre det meget værre. Så ville hun først blive sjov for ulven. Han kom i tanke om hvor let han netop havde mistet kontrollen.

Pas på Andy, du har lige mistet dit cool en gang, hende her kommer ikke til at stritte imod hvis du gør det igen.

Hun var i farer sammen med ham. Han rejste sig og løb væk.

‘‘Hvor skal du hen?’’ råbte hun og løb efter ham.

Han kunne høre hjælpeløsheden i hendes stemme. Den fik ham til at standse. Hun kunne sikkert ikke engang finde hjem alene herfra. Han satte i to spring og forsvandt inde mellem træerne.

‘‘Vent!’’

‘‘Vil du være sød at blive derude.’’ bad han, da hun kom hen til træerne.

‘‘Her ude, hvorfor?’’

‘‘Fordi mit alterego kommer ikke med superheltedragt endnu. Jeg har ikke noget tøj på.’’

‘‘Okay,’’ fnisede hun.

‘‘Hvis jeg må låne din kappe, så…”

‘‘Åh selvfølgelig.” Hun tog den store uldkappe af og kastede den ind til ham. ‘‘Her.’’

Belinda spærrede øjnene op da han kom frem bag træerne. Han studsede over det underlige udtryk hun fik, inden hun skyndte sig at se væk. Han måtte hellere finde på et eller andet at sige, for at bryde den forlegne stemning.

‘‘Jeg ved godt, hvordan du har det.’’

‘‘Øh, gør du?’’ Rødmen skød to gloende streger hen over hendes kinder.

‘‘Ja, jeg var også ved at flippe ud, da jeg fandt ud af jeg ikke var helt normal.’’

‘‘Nå, øh på den måde.  Var du?’’

Han nikkede. Da hun ikke fortsatte samtalen, bredte den trykkede stemning sig på ny mellem dem. Han måtte finde et andet emne. Hurtigt.

‘‘Det er lidt koldt, hva’?’’ Det var årets underdrivelse. Hans tænder klaprede. Faktisk kunne han godt brude et varmt bad lige nu, eller bare noget tøj.

‘‘Ja, jeg fryser også uden kappen.’’

Først nu bemærkede han at hun ikke havde en jakke på.

‘‘Øhm, skal jeg ikke lige gå ind og skrifte igen? Det er bare det at, så bliver jeg nødt til at løbe i forvejen. Jeg kan risikere at miste kontrollen og skade dig.’’

Hun smilede.

‘‘Der er også en anden mulighed. Hvis du altså ikke skal skynde dig hjem.’’

‘‘Det går nok.’’ Han kom til at tænke på Jonas og Emilie. De var uden tvivl stadig i gang med at blive gode venner. Ydrk!

‘‘Kan vi finde noget brænde?’’ Spurgte hun.

‘‘Fedt, du har en lighter! To sekunder.’’

Han gik tilbage mellem træerne og ledte efter nogle småkviste. Af hvad han vidste om bål, så var det småpinde som man skulle smide på først.

‘‘Jeg tror godt du kan hente noget større,’’ grinede hun da han vendte tilbage med en håndfuld.

‘‘Jo, men skal vi ikke lige få gang i bålet først?’’

Belinda holdt en hånd frem og gav et underligt skrig fra sig. I næste øjeblik stod pindene i fammer.

‘‘Fuck mig!’’ Han tabte underkæben, ‘‘Jeg henter lige et par kævler.’’

Han kom tilbage med et par store grene der var knækket af træerne og begyndte at brække de armtykke stammer i passende stykker over sit knæ.

‘‘Hold da op. Er I så stærke når I ikke er ulve?’’

Han trak forlegent på skuldrene.

Ud af øjenkrogen bemærkede han hvordan hun stirrede på ham. Forlegenhed skyllede pludseligt ind over ham. Det overraskede ham. Han plejede at udnytte situationen voldsomt når en pige fik fantasier om ham. Eller i det mindste gik han ud fra at det var det hun gjorde, for han fik ingen duft fra hende der bekræftede det.

‘‘Så er det din tur.’’ Han stablede en bunke brænde oveni de sodede kviste og trådte tilbage.

Belinda hylede atter skingert og sendte en flamme ud af sin hånd mod brændet. Da hun standsede gik ilden ud.

‘‘Du skal nok holde gang i den et par sekunder,’’ sagde han. ‘‘Kævlerne skal lige antænde.’’

Hun nikkede og skreg på ny, så han måtte tage sig til ørerne. Denne gang fængede flammen, og de satte sig så tæt på bålet som muligt for at få varmen.

‘‘Hvorfor skriger du sådan?’’ Han skar en grimasse og kløede sig i øret.

‘‘Det hedder at gale galder. Det er for at komme i kontakt med min frænde.’’

‘‘Frænde? Hvor?.’’

‘‘Du kan ikke se ham.’’

‘‘Så det er det samme som når Emilie synger Bad Moon Rising, og kaster rundt med os?’’

‘‘Ja, det er hendes galder.”

‘‘Kan du ikke også bare nøjes med at synge?’’

Hun fnisede forlegent.

‘‘Jeg ved godt det lyder total nedern, men jeg lærte det først i nat, så bære over med mig.’’

Andreas tog sig selv i at smile over hele fjæset, da hun skar et aldeles nuttede ansigtsudtryk.

Tag dig dog sammen, mand!

‘‘Vi er vist begge nogle newbies i det her. Jeg har lige været ved at æde Emilie derover.’’ Han nikkede mod skovkanten.

‘‘Hvad? Er hun okay?’’ Hun rykkede sig ubevidst en balde væk.

Det morede ham lidt, for hvis han endelig var efter hende, skulle hun en del længere væk end det, hvis hun skulle have en chance. Hun havde nok større held med bare at svitse ham.

‘‘Ja, det lød sådan,’’ grinede han. ‘‘Hun er vist ved at finde sammen med Jones igen. hvis du forstår hvad jeg mener.’’

‘‘Ah, okay.’’ En bred rød streg bredte sig hen over næseryggen på hende.

‘‘Ja, sorry, men han var egentlig allerede optaget, inden du kom.’’

Hun så undrende over på ham, så faldt femøren og hun snerpede fornærmet munden sammen.

‘‘Mener du mig? Jeg er ikke ude efter ham. Jeg kender ham jo slet ikke!’’

‘‘Okay, rolig nu. Jeg troede bare, du ved.’’ Han tav og så ind i bålet. ‘‘Det er stadig koldt.’’ Han skuttede sig og forsøgte at trække kappen op om skuldrene, men han ville ikke risikere at den faldt af hans underkrop. Han sukkede, da han indså at opgaven var umulig.

Belinda tøede op og rejste sig. Hun stablede en stak brænde ved siden af ham, og en til så det dannede en stor trekant rundt om hvor de sad. Betaget så han til hvordan hun endnu en gang skrålede det tænderskærende galder, og begge bål blev tændt af flammer fra hendes hænder. Han kunne ikke standse det fjogede smil, der bredte sig i ansigtet.

‘‘Er de for tæt på?’’ Hun satte sig ved siden af ham.

‘‘Næ, det er cool. Vi kunne jo også bare være gået hjem.’’

‘‘Det har jeg ikke lyst til. Spørg mig ikke hvorfor, okay?’’

‘‘Okay.’’ Han så ind i flammerne. Kom nu, Andy! Gør noget! ‘‘Øhm,’’ kom der bare ud.

‘‘Ja?’’

‘‘Jeg tænkte på om, øhm, om du ville prøve det der med at røre mig måske? Altså for at se om vi er et team og sådan.’’

Hun svarede ikke og han var alt for forlegen til at dreje hovedet, for at se om hendes ansigt afslørede noget om hvorfor.

‘‘Okay,’’ svarede hun endelig.

‘‘Hvad skal jeg gøre?’’

‘‘Jeg ved det ik’. Det samme som du gjorde med min bror, vel?’’

Andreas følte sig håbløs akavet, da de drejede sig mod hinanden. Heldigvis så hun heller ikke ud til at være helt på toppen. De fnisede begge genert over den pludselige nærhed. Da hun lagde sine hænder på hans kinder tabte han næsten vejret. Shit, hun var tæt på og så … pige.

‘‘Du føles varm.” Hun kom endnu tættere på, og lagde panden mod hans.

Han ønskede at fortælle hende om sin teori med at deres ulve-DNA ikke blot gjorde dem stærkere og hurtigere, men også øgede stofskiftet og gjorde deres kroppstemperatur tilsvarende ulvens.

‘‘Vi … høj. Feberagtig,” var det eneste han kunne kvække.

Hun grinede ikke engang af ham. Faktisk sagde hun ikke noget. Kuplede bare hans ansigt og sad helt stille. Pande mod pande.

‘‘Jeg kan ikke finde ud af det,’’ hviskede hun.

‘‘Det gør ikke noget.’’ Han bed sig i læben.

Belinda løsnede grebet og bed sig ærgerligt i læben. Wauw. Læber. Flotte.

‘‘Fuck det!’’ mumlede han og trykkede sine læber mod hendes.

Hun slog overrasket øjnene op og han trak sig øjeblikkelig væk.

‘‘Undskyld, jeg ved ikke, jeg …’’   

Hun afbrød hans fjumren med et nyt kys. villigt lod han sig vælte bagover og trak hende med ned over sig. Han samlede al sit mod og stak forsigtigt tungespidsen ud. Belinda sukkede og snoede erfarent sin tunge om hans.

‘Åh, hvor er han skøn!’ lød det fra hende.

‘‘Det er du os’,’’’ mumlede han.

‘‘Sagde du noget?’’ Hun trak sig væk og så spørgende på ham.

‘‘Hvad?’’ Han slog øjnene op.

‘‘Ikke noget.’’ Hun smilede og nærmede sig med struttende, fyldige, læber.

Han stirrede på de halv åbne læber og kunne alt for levenede forestille sig at dem dannede en nydelig O-ring rundt om hans voksende rejsning.

‘Stop, stop! Lad være med at tænke på det. Tag det roligt! Fuck, jeg kan ikke lade være med at tænke på det!’

‘‘På hvad?’’ Belinda rynkede brynene.

‘‘Hvad, hvad?’’ Han blinkede forvirret.

‘‘Du sagde ikke tænke på det. På hvad?’’

‘‘Nej, jeg sagde, at du også er skøn, da du sagde at jeg var det.’’

‘‘Det har jeg ikke sagt!’’ Hun rødmede og rettede sig op.

‘‘Men?’’ Andreas fik travlt med at slå kappen om sig.

‘‘Du sagde: Lad være med at tænke på det. Fuck jeg kan ikke lade være med at tænke på det!’’ Hun stirrede trodsigt på ham. ‘‘Derfor spørger jeg: ikke tænke på hvad?’’

Han smilede til hende. Hvor var hun skøn, også selvom hun var sur.

‘‘Jeg sagde det ikke, jeg tænkte det, Belinda. Jeg tror du kom ind.’’

‘‘Åh. så du hørte også …’’

‘‘Mmm.’’

‘‘Det var bare …’’

‘‘Og mit var bare standard drengeting, for ikke at eksplodere hormonelt,’’ grinede han. ‘‘Er du helt sikker på du vil derind og glo? For der sker ikke meget andet end det, og så computerstuff. Men selv det kan få én til at …’’

Belinda afbrød ham og satte sig ovenpå ham.

‘‘Det er ikke meget bedre end det der sker heroppe.’’ Hun smilede forsigtigt og slog armene om hans hals.

Denne gang var kysset langt bedre. Nu hvor han ikke var tungejomfru længere. Faktisk var det slet ikke så svært. Det var ligesom at slikke vingummisutter. Ulven rumlede i brystet. Den ville ud og have mere. Andreas anstrengte sig og undertrykte dens drift. Han kunne ikke fornemme om den ønskede at flå tøjet af hende eller bare flå hende.

Belinda pressede sig ned mod ham og sugede hans tunge ind.

‘Åh shit! Jeg kan mærke brysterne gennem blusen.’

‘Jeg kan stadig høre dig.’

‘Undskyld!’

‘Du må godt.’

Han fik et billede af hendes ønske og gispede overrasket over hvor direkte hun var. Hans hænder gled op under blusen og klemte forsigtigt om det bløde bryst.

‘‘Kold!” hvinede hun.

Andreas lod hånden falde.

‘‘Det her spiller lissom ikke vel?” lo han. ‘‘Det er måske heller ikke det fedeste sted alligevel.’’

‘‘Du må ikke stoppe nu!’’

Han så måbende op i hendes gnistrende øjne. Hun tog hans hænder og førte dem op under blusen. Denne gang nøjedes hun med at gyse, da hans kolde hænder klemte om brysterne.

Andreas havde aldrig fået lov til at gå så langt med en pige før. Han havde ladet sin bror tro, at han havde nedlagt damer på stribe, for at slippe for at skulle mobbes med den pinefulde sandhed, at han, modsat Jonas kvindebedåreren, aldrig havde prøvet at være sammen med en pige før. Han havde forestillet sig at det næppe kunne være anderledes at gramse på patter, end at røre hud alle andre steder på kroppen. Men det var det. I den grad. Bare hårdheden af de små brystvorter, som på samme tid var vidt bløde, fik hans hjerne til at skingre som en virus alert.

Det var som om hans krop var gået på autopilot, for hans hænder slog helt af sig selv blusen op og trak ned i bh’en. Så stod de der, forlygterne, mælkejungerne, babserne, begge to, struttende og kaldte på opmærksomhed. Og der sluttede så al hjernekontrol over bevægelser. Skulle han tage med hænderne? Nej, det virkede for gramseagtig. Men med tungen? Hvordan?

En let trækvind af drilsk latter svævede ind over hans bevidsthed, ikke på en hånlig måde, men mere som en erfaren overbærenhed. Belinda måtte have sanset hans tøven, for hun trak ham tæt hen til dem, og et meget konkret billede projekterede sig for ham. Han fattede hintet og tog den ene brystvorte ind i munden. Atter blev han slået af noget så hårdt kunne være så blødt, og endnu mere forunderligt var det hvordan hans egen krop reagerede på så lille et stykke hud.

Han suttede prøvende på den og da Belinda klagende slog nakken tilbage, tog autopiloten over og slikkede de stive knopper, som havde han ikke bestilt andet.

‘Du må ikke slippe mig. Vores hud skal røre hinanden, for vi kan blive sammen herinde.’

Han stønnede voldsomt, da hendes tanker fløj rundt i hans hoved. Glimt af ting hun ønskede han gjorde ved hende, blandede sig med strøtanker, som han slet ikke var klar over pige havde. Han havde aldrig været så ophidset før i sit liv. Ikke engang, når Tori Black fik den …

‘‘Seriøst?” Belindas øjne flammede nu på en ganske anden måde.

‘‘Det er ikke med vilje,” raspede han. ‘‘Jeg har bare aldrig… du ved.”

‘‘Nej, men kan du ikke godt holde de der Porn Stars for dig selv?”

‘‘Jo, sorry. Det var ikke med vilje, det er bare så intenst.”

‘Det er vildt intenst.’ Hendes sind kildede ham drillesygt langs rygraden.

 ‘Rolig. Jeg kan ikke følge med.’ Han bed tænderne sammen, og lagde sin kind ind til hendes hud.

Lyden af hendes hjerte eksploderede i hurtige rytmer mod hans ører. De vipse hun skød ham med var ubærlig ophidsende, og han kunne se, føle, høre og sanse at hun var med lige ved siden af ham.

‘Hvad sker der?’ Hun trak hans ansigt op til sig og lagde sin pande imod hans.

‘Jeg ved det ikke, men du pirrer mig helt vildt lige nu.’

Til svar fik han et billede af hende, gribe fat om hans pik.

‘Jeg kan ikke vente med at mærke ham.’

Det skulle hun ikke have tænkt.

‘Åh nej!’

Andreas stivnede da en bølge af forløsning rullede ind over ham. Den næste ramte ham endnu hårde. Svagt i periferien følte han Belindas krop sitre, så eksploderede deres bevidsthed i et festorgie af fyrværkeri.

‘‘Hvad skete der?’’ hviskede hun stakåndet. 

‘‘Jeg kunne ikke holde mig.’’ Andreas skar en grimasse. 

‘‘Jeg tror, jeg kom. Men det kan jeg slet ikke.’’

‘‘Jo. Når du gør det selv.’’ Han så overrasket på hende. ‘‘Hvorfor ved jeg det?’’

‘‘Fordi det var det du lige gjorde, eller vi gjorde, oppe i vores hoveder.’’

‘‘Ja, jeg gjorde det så lidt mere end kun i hovedet.” Han så ned på hendes kappe. ‘‘Jeg tror den skal vaskes nu. Sorry.’’

‘‘Det er okay. Det var det bedste jeg nogensinde har prøvet. Jeg tør slet ikke at tænke på hvad der sker, hvis vi nogensinde når videre.’’

Han smilede og kyssede hende på de blussende forlegne kinder.

‘‘Så du har ikke fået kolde fødder?’’ spurgte han.

‘‘Nej, det er underligt, ik’?’’

‘‘Jo, jeg kender dig overhovedet ikke og jeg har allerede lyst til … Ting.’’

‘‘Hvad for ting?’’ Hun smilede drilsk.

‘‘Jeg skræmmer dig bare. Skal vi ikke bare sige, at jeg er rigtig glad for dig, og jeg vil meget gerne se dig igen?’’

‘‘Jeg vil også gerne se dig igen.’’ Hun bøjede sig over ham og kyssede ham.

Han slog armene om hende og nød hendes nærvær, uden presset fra sin teenagekrops ukontrollable behov.  

‘‘Er du klar til at gå tilbage?’’ spurgte han, efter de havde kysset et stykke tid.

‘‘Nej. Men det skal vi vel.’’

Belinda rejste sig. Hun lukkede øjnene og han tog sig forsvarsberedt til ørerne. Hun galede og straks trak hun flammerne fra alle tre bål hen til sig. Hun løftede dem i en fælles kugle over sig. Ilden gik ud med et sislende pust.

Fuck, hun er fantastisk.

Facebook Comments